Brunkager

Brunkager er en traditionel dansk småkage som, af de fleste danskere, er forbundet med julen. Brunkager har været en del af det danske småkage-univers i flere hundrede år, og smagen på småkagerne har ikke ændret sig meget gennem tiden. Vores brunkager er bagt på en sirupsdej, med klassiske krydderier som fx. nelliker, appelsinskal, kanel og ingefær, hvilket bidrager med en lækker, krydret og julet smag.

Vi har flere opskrifter i vores portefølje, så der er både mulighed for at vælge med eller uden mandler og/eller smør. For eksempel kan smør tilføje noget ekstra til smagen på de lækre sprøde brunkager. På udseendet af brunkagerne er der også forskellige muligheder – om den skal være rund eller bølget, stor eller lille. Hver har sin charme, men fælles for dem alle er at de har deres oprindelse i den klassiske brunkage, som vi har bagt i flere generationer.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.